nuan
Vellykket Arnanut løb i Aasiaat
Der var 101 deltagere ved Arnanut løbet i Aasiaat lørdag, hvor der også blev indsamlet til kræftens bekæmpelse Neriuffik
Køligt efterårsvejr med solskind var med til at gøre Arnanut løbet i Aasiaat til en god oplevelse i lørdags. Der blev løbet 5 kilometer og gået powerwalking på 2 kilometer.
Langrendsløberen Pipaluk Kristensen var hurtigst på 5 kilometer efterfulgt af Ajaara Rosing på anden pladsen og Dorannguaq E. Nielsen på tredje pladsen.
De fleste deltagere tog sig ikke større notits af placeringerne og tog løbet og spadserturen som en anledning til socialt samvær med andre kvinder.
Nuuk Imeq sponserede drikkevand efter løbet, mens Pilersuisoq havde givet frugter som deltagerne også kunne nyde efter løbet.
Løbet blev afviklet dagens før Neriuffiks hustandsindsamling. Forskellige virksomheder betalte 10 per ansat, der deltog i Arnanut løbe, hvor beløbet blev doneret til Neriuffik. Det indbragte 6.060 kroner.
Følgende virksomheder donerede penge til Neriuffik: Aasiaat VVS, Elektrikerit, ASEK, KJ, Anuni aammalu Aasiaat Olie.