Tre spændende opgør i vente

På søndag spilles en ny runde i Faxe Kondi-byturneringen i håndbold i Nuuk

NÛK I har stadig sin første sejr til gode over GSS I i denne sæson i Faxe Kondi byturneringen. Foto: John Jakobsen
Offentliggjort

Så er der godt to måneder til slutrunden i håndbold for seniorer, som spilles i Ilulissat.

Spillerne træner for at komme i topform, og det spilles kampe i byturneringen. Således også i denne weekend, hvor der spilles i Inussivik i Nuuk på søndag.

Hos mændene spiller GSS II og NÛK II. Den kamp fløjtes i gang klokken 13.30, og formentlig stiller GSS II op med sit U19-hold, som har vist stor styrke i denne sæson. Holdet har spillet lige op med mestrene fra GSS I.

Klokken 15.00 er det så damernes tur mellem GSS og NÛK. Det er ikke lykkedes endnu i denne sæson af Faxe Kondi-byturneringen for NÛK at besejre GSS. Måske sker det på søndag.

Stævnet slutter med herrernes opgør mellem GSS I og NÛK I. Et spændende og jævnbyrdigt opgør kan ventes. Det er heller ikke lykkedes NÛK I at besejre GSS i denne sæsons byturnering. Holdet har dog været tæt på et par gange. Måske får NÛK I skovlen under GSS. Spændende bliver det i al fald.

Powered by Labrador CMS