To blev tredobbelte kredsmestre i Ilulissat

Juliane Brønlund og Bror Madsen vandt det hele. Næste mål er GM i badminton påskedagene

Bror Madsen blev tredobbelt kredsmester i badminton i Ilulissat. Her ses han ved Island Games for to år siden. Foto: John Jakobsen
Offentliggjort

I weekenden blev der i Ilulissat spillet kredsmesterskaber i badminton. Der deltog to klubber, hvilket var ABK fra Aasiaat og JBF fra Ilulissat. To spillere skilte sig ud. Det var Juliane Brønlund og Bror Madsen, der begge blev tredobbelte kredsmestre.

I finalen i damesingle vandt Juliane Brønlund over Ivalo Olsen i tre sæt. Cifrene blev 20-22, 21-14 og 21-13. I damedouble vandt Juliane Brønlund sammen med Ivalo Olsen i to sæt over Naja-Mattaliit Broberg og Hansigne Broberg fra ABK med 21-5, 21-15.

Hos mændene i herresingle vandt Bror Madsen efter en tæt kamp mod Taatsi Pedersen med 21-18 og 21-18. Sammen vandt de to herredoublen over klubkammeraterne Karl Jakob Thomassen og Michael Kleist med 21-13, 21-12.

I mixedouble vandt Juliane Brønlund og Bror Madsen over Ivalo Olsen og Karl Jakob Thomassen med 21-10 og 21-14.

Medaljefordelingen blev, at JBF vandt otte guldmedaljer, to sølvmedaljer samt tre bronzemedaljer. ABK vandt ingden guldmedaljer, to sølvmedaljer samt tre bronzemedaljer.

Powered by Labrador CMS