Sikre sejre til GOG og Vejle

Landsholdsspillerne i håndbold Minik Dahl Høegh og Akutanneq Kreutzmann scorede tilsammen 11 mål i GOG og Vejles sejre

Minik Dahl Høegh højt over Stoholms forsvar. Foto: Knud Fl. Larsen
Akutanneq Kreutzmann scorede fem mål i Vejle Håndbolds sejr. Foto: Knud Fl. Larsen
Minik Dahl Høegh højt over Stoholms forsvar. Foto: Knud Fl. Larsen Akutanneq Kreutzmann scorede fem mål i Vejle Håndbolds sejr. Foto: Knud Fl. Larsen Minik Dahl Høegh højt over Stoholms forsvar. Foto: Knud Fl. Larsen Akutanneq Kreutzmann scorede fem mål i Vejle Håndbolds sejr. Foto: Knud Fl. Larsen Minik Dahl Høegh højt over Stoholms forsvar. Foto: Knud Fl. Larsen Akutanneq Kreutzmann scorede fem mål i Vejle Håndbolds sejr. Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Trods det lidt ærgerlige nederlag onsdag aften til Århus Håndbold i pokalturneringens kvartfinale lod GOG sig ikke slå ud i weekendens kamp.

Som i de ni foregående turneringskampe var det igen et meget flot spillende GOG-hold, der søndag eftermiddag hjemme i GOG Arena i Gudme vandt en meget sikker sejr over Stoholm på 36-19.

Stoholm var med til 3-3. Via 10-4 var GOG ved pausen foran 16-7. GOG fortsatte efter pausen det flotte spil og kunne, da de to dommere fløjtede kampen af, notere sig den 10. sejr i træk. Igen fik GOG vist, at der er stor forskel på top og bund i den danske 1. division.

Minik på vej tilbage
Minik Dahl Høegh spillede sin kun anden kamp efter en længere skadespause. Landsholdsspilleren kom på banen første gang i midten af 1. halvleg uden den store succes. Det blev der grundigt lavet om på i 2. halvleg

Pludselig lykkedes det hele. Seks mål i alt, blev det til - heraf de fem på stribe.

- Det var en dejlig fornemmelse. sagde en en meget tilfreds Minik Dahl Høegh til Sermitsiaq.AG umiddelbart efter kampen.

- Jeg havde i pausen en meget konstruktiv samtale med Jakob (Larsen, cheftræner i GOG, red.), som gjorde, at jeg kom ind i kampen med en betydelig større gejst.

Minik Dahl Høegh har et af de hårdeste skud i dansk håndbold og kan han, som i kampen mod Stoholm, få plads til at skyde fra distancen, er han uhyggelig farlig for enhver modstander.

GOGs helt store oplevelse var igen målmand Kevin Møller. Det er vist ved at være tiden, at landstræner Ulrik Wilbek kommer forbi GOG Arena og ser, hvad det er, Kevin Møller i kamp efter kamp disker op med.

Sikker sejr til Akutaanaq
Akutaaneq Kreutzmann havde stor andel i Vejle Håndbolds sikre sejr på 32-24 ude over Holte IF. Akutaaneq Kreutzmann scorede fem mål.

Efter en lidt dårlig begyndelse på turneringen, begynder det at se fornuftigt ud for Vejle Håndbold. Klubben ligger i tabellen placeret som nummer fem.

- Efter en noget rodet 1. halvleg synes jeg, at vi slutter kampen meget fornuftigt. Vi kom efter de to point og nu nærmer vi også en af de placeringer i toppen, som var vores målsætning før turneringsstarten, sagde Akutaaneq Kreutzmanns til Sermitsiaq.AG efter kampen.

Powered by Labrador CMS