dansk håndbold

Se billeder: GOG i nyt nederlag

Efter sidste rundes flotte sejr over HC Midtjylland tabte GOG torsdag aften til Team Tvis Holstebro

Akutaaneq Kreutzmann scorede fem mål i kampen mod Team Tvis Holstebro
Alle midler bliver taget i brug
Jakob Larsens mandskab spillede en skidt 2. halvleg
Team Tvis Holstebros målmand Jonas Hansen
Minik Dahl Høegh i gulvet
Akutaaneq Kreutzmann i aktion
Team Tvis Holstebros målmand Jonas Hansen Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh i gulvet Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann i aktion Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann scorede fem mål i kampen mod Team Tvis Holstebro Knud Fl. LarsenAlle midler bliver taget i brug Knud Fl. LarsenJakob Larsens mandskab spillede en skidt 2. halvleg Knud Fl. LarsenTeam Tvis Holstebros målmand Jonas Hansen Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh i gulvet Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann i aktion Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann scorede fem mål i kampen mod Team Tvis Holstebro Knud Fl. LarsenAlle midler bliver taget i brug Knud Fl. LarsenJakob Larsens mandskab spillede en skidt 2. halvleg Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

30-26 stod der på måltavlen i den imponerende Gråkjær Arena i Holstebro, da de to dommere fløjtede kampen af. GOG kunne efter en meget flot 1. halvleg konstatere, at det ikke er nok at vinde de første 30 minutter.

En håndboldkamp varer som bekendt to gange 30 minutter.

Fin 1. halvleg
GOG begyndte kampen bedst. Flotte angreb. Gode afslutninger. Solidt forsvarsspil.

De fine takter fra sidste kamp mod HC Midtjylland fortsatte. 6-9, 11-14, 15-16, 18-18 og ved pausen GOG i front med to mål 18-20. Akutaaneq Kreutzmann spillede med stor autoritet og scorede nogle flotte mål. Minik Dahl Høegh kom først på banen i slutningen af halvlegen.

GOGs topscorer i de sidste kampe Andreas Holst Jensen får mere spilletid som venstre back.

Hvad var der sket i pausen?
Det var et forvandlet GOG mandskab, der kom på banen efter pausen. De flotte angreb og de solide forsvarsaktioner var blevet i omklædningsrummet. Nu var det hjemmeholdet som åd sig mere og mere ind i kampen.

Ikke mindst brillerede Jonas Hansen i Team Tvis Holstebros mål. Havde det ikke været for ham, kunne GOG være kommet foran med både tre og fire mål. Efter 10 minutter 23-21. Selv om GOG fik udlignet til 24-24, blev det mere og mere tydeligt, at hjemmeholdets spillere var de bedste.

Efter en halvsløj GOG afslutning med flere unødvendige boldtab kunne Team Tvis Holstebro, da de to dommere fløjtede kampen af, juble over en sikker 30-26 sejr.

Akutaaneq Kreutzmann med fem mål var eneste grønlandske målscorer.

En god halvleg er ikke nok til en sejr
Umiddelbart efter kampen talte Sermitsiaq.AG med både Minik Dahl Høegh og cheftræner Jakob Larsen. Begge var naturligvis præget af den sløje 2. halvleg.

- Det er jo ikke noget nyt, at én god halvleg ikke er nok til at vinde en håndboldkamp. Jeg forstår ikke, hvad der sker for os i 2. halvleg kunne Minik Dahl Høegh konstatere.

Cheftræner Jakob Larsen så alt andet end glad ud efter kampen.

- Det er en lidt mærkelig kamp. Vi vinder alle duellerne i 1. halvleg og så taber vi næsten dem alle i 2. halvleg. Som jeg ser det, så taber vi anden halvleg, fordi de spiller meget mere aggressivt i forsvaret. Det får blandt andet den betydning, at vi kun scorer seks mål i hele 2. halvleg.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS