dansk håndbold
Minik Dahl Høegh på Rundens Hold
Minik Dahl Høegh var sidste rundes mest effektive venstre back i den danske herreliga
For ottende gang i denne sæson er Rundens Hold sammensat, og for første gang er GOG-spilleren Minik Dahl Høegh på holdet.
Divisionsforeningen i håndbold begyndte fra begyndelsen af sidste sæson med at sætte Rundens Hold.
Rundens Hold er baseret på statistik, som Divisionsforeningen indsamler efter hver kamp. Det drejer sig blandt andet om antal mål, assists, redninger, udvisninger og tekniske fejl. Satistikken bliver indberettet af to loggere, som følger kampene og indtaster alle de forskellige hændelser. Derefter findes den mest effektive spiller på hver plads. Rundens Hold bliver sat for både dame- og herreligaen. Og ottende rundes mest effektive venstre back var altså Minik Dahl Høegh.
Sejre betyder alt
Pladsen på Rundens Hold skyldes den flotte kamp, som Minik Dahl Høegh spillede i sidste uges udekamp i Skjern, hvor det blev til 10 flotte mål og andre meget fornemme aktioner.
- Personligt betyder det ikke så meget for mig at komme på Rundens Hold. I håndbold drejer det sig om at vinde, og vi tabte i Skjern til trods for mine 10 mål. Nederlaget overskygger den personlige succes, siger Minik Dahl Høegh til Sermitsiaq.AG.
Se og læs mere i: Miniks goalshow hjalp intet i nyt nederlag