pilluaritsi
Maniitsoq kårer årets sportsfolk
Tre unge sportsfolk blev hædret i Maniitsoq 3. søndag i advent
Der blev uddelt tre forskellige sportspriser i Maniitsoq søndag. Uddelingen af priser skete under det årlige julearrangement i idrætshallen 3. søndag i advent.
Ilasiaq Rosing Lyberth blev kåret som årets talent i børnerækkerne. Han fik prisen for sit talent i fodbold, håndbold og alpinski.
Fodboldspilleren og håndboldspilleren Nuka Storch Egede fik prisen som årets talent i ungdomsrækkerne.
Marathonløberen Sørine Petersen blev kåret som årets idrætskvinde. Hun blev som den første person fra Maniitsoq grønlandsmester i marathon, da grønlandsmesterskabet i marathon blev afviklet i Maniitsoq i begyndelsen af september.
Sermitsiaq.AG opfordrer andre byer til også at sende navne og billeder af årets sportsfolk til redaktion@sermitsiaq.ag