GM-optakt
Lodtrækning: Her er puljerne til GM
Der er trukket lod til herrernes GM i fodbold
GM favoritterne fra B-67 fra Nuuk og G-44 fra Qeqertarsuaq kom i hver sin pulje, da der blev trukket lod til herrernes GM i fodbold. Der blev en god fordeling ved lodtrækningen, meddeler GBU.
Sidste års mestre B-67 fra Nuuk er kommet i pulje med I-69 fra Ilulissat, K-33 fra Qaqortoq og FC Malamuk fra Uummannaq.
Den anden pulje består af G-44 fra Qeqertarsuaq, NÛK fra Nuuk, K-64 fra Kuummiut og Eqaluk 54.
- Det ligner en meget lige fordeling, vurderer næstformand i GBU John Thorsen over for Sermitsiaq.AG.
B-67, der har spillet sig frem til finalen de sidste tre år, og som vandt titlen sidste år, undgår G-44 fra Qeqertarsuaq, der kom i den anden pulje.
Outsidere
G-44 vandt bronze sidste år og vandt titlen for år siden efter straffesparkskonkurrence mod B-67. Holdet bliver betegnet som et af de stærke hold til GM.
Flere hold bliver betegnet som outsidere. Det er NÛK fra Nuuk, som ikke har været med i slutrunden i flere år. I-69 fra Ilulissat har heller ikke været med i en slutrunde hos herrer i flere år. De er kommet med i stedet for Nagdlúnguak fra Ilulissat, der blev frataget sejre for brug af ulovlig spiller under kvalifikationsturneringen.
Læs: Rødt kort til Nagdlúnguak
K-33 vandt GM på hjemmebane i 2003, men har ikke været med toppen i flere. De er fødte deltagere som GM-arrangører.
- Vi skal heller ikke glemme Eqaluk 54 fra Tasiusaq, som har klaret sig godt i de sidste par år. FC Malamuk har også god mulighed for at blande sig blandt de bedste, siger John Thorsen.
GM i fodbold bliver afviklet i Qaqortoq i uge 33 og 34. Kampene bliver transmitteret på KNR-TV.
Pulje 1
G-44, Qeqertarsuaq
NÛK, Nuuk
K-64, Kuummiut
Eqaluk 54, Tasiusaq
Pulje 2
I-69, Ilulissat
K-33, Qaqortoq
B-67, Nuuk
FC Malamuk, Uummannaq