fodbold
Landstræner i fodbold: Mange ting kan forbedres
Herrernes landstræner i fodbold er ikke helt tilfreds med niveauet af spillet ved grønlandsmesterskaberne i fodbold, der blev afholdt i Qasigiannguit. Og han efterlyser græsbaner i Grønland
For mange svingende kampe. De fleste hold var dårligt forbedredte og der var en håbløs bane.
Sådan kritiserer herrernes landstræner i fodbold, Tekle Ghebrelul, grønlandsmesterskaberne i fodbold, der blev spillet i Qasigiannguit tidligere på måneden.
- Det var tydeligt at se, at flere hold ikke har trænet ordenligt op til mesterskaberne. Mange spillere blev skadet af den dårlige bane, men skaderne skyldes også, at flere af spillerne ikke var i form til at spille turneringen, siger Tekle Ghebrelul til Sermitsiaq.AG.
Holdene bør evaluere
B-67 fra Nuuk vandt for fjerde år i træk, og holdet er nu den mest vindende klub i Grønland med 11 mesterskaber.
- Hvis B-67 bygger videre med det de har opnået, såsom hård træning, implementering af de unge spillere og uddannelse af nye trænere, vil holdet vinde mange mesterskaber fremover. Men B-67 bør have konkurrence om mesterskabet, så nu bør de andre klubber evaluere, om hvad de kan gøre anderledes, påpeger landstræneren.
Derfor mener han, at de andre klubber bør ændre deres holdning til spillet. Og han er ikke glad for at se, at nogle spillere ryger, kort tid efter kampene.
- Fodboldspillerne skal være forbilleder til samfundet. Træningen skal fra nu af starte meget tidligere, og deres form skal holdes ved lige året rundt. Det kan ikke være rigtigt, at holdene begynder med at træne tre måneder før mesterskaberne, for den tankegang er håbløs, siger en skuffet Tekle Ghebrelul.
Græsbaner efterlyses
Dog er han glad for at se en masse unge dygtige spillere under turneringen, som han mener har en chance for at spille på landsholdet i fremtiden.
Læs: B-67 vandt igen-igen-igen
Men Tekle Ghebrelul har en opfordring til politikerne. Han vil have 2-3 græsbaner i Grønland.
- Jeg synes ikke, at spillet har udviklet sig siden de sidste mange år. Det der kan rykke udviklingen er græsbaner. Vi må væk fra grusbanerne, hvis der skal udvikles. Vi har mange gode spillere her i landet der mangler de rigtige fasciliteter, lyder det fra fodboldherrernes landstræner, Tekle Ghebrelul.
Læs: Se billeder fra finalen og bronzekampen