Landshold går online
Det grønlandske landshold i langrend har fået deres egen hjemmeside, så publikum bedre kan følge med
Landsholdet i langrend har fået oprettet deres egen hjemmeside, så det grønlandske publikum kan følge løberne i deres internationale konkurrencer.
Den hedder skiteam.gl.
- Vi har fået en hjemmeside op og stå med hjælp fra René Design. Ideen med hjemmesiden er, at vi gerne vil styrke landsholdet ved hjælp af en hjemmeside, siger landstræner Erik Amondsen.
- Tanken er, at landsholdsløberne skal lægge nyheder på hjemmesiden, når de er i udlandet for at træne eller konkurrerer.
- Der vil også være mulighed for at kunne skrive via mails til landsholdsløberne. Samtidig vil jeg lægge mit arbejde ind på hjemmesiden – i et arkiv – så man kan følge mine ideer i årene fremover, så også fremtidige landsholdstrænere kan se, hvad jeg har arbejdet med hos vore landsholdsløbere, siger Erik Amondsen.