Hans-Jakob til European Freeski Open

Hans-Jakob Brandt Olsen fra Snowball i Nuuk er udtaget til European Freeski Open for anden gang.

Fotos: GSkiF Fotos: GSkiF Fotos: GSkiF Fotos: GSkiF Fotos: GSkiF Fotos: GSkiF Fotos: GSkiF
Offentliggjort

Freestyle-skiløberen Hans-Jakob Brandt Olsen fra Nuuk har netop fået besked fra arrangørerne om, at han igen i år er udtaget til en af årets mest prestigefyldte freestylekonkurrencer, European Freeski Open, der afvikles 3. - 6. marts i Schweiz.

Det oplyser Jens Olsen, der er formand for snowboard- og freestyleudvalget under Grønlands Skiforbund.

Hans-Jakob kvalificerede sig sidste år, som første dansker nogen sinde til semifinalerne, og endte på en samlet 33. plads, i et felt, hvor hele verdenseliten var repræsenteret.

Hans-Jakob deltager i disciplinen slopestyle, hvor løjpen består af forskellige forhindringer og hop, Der gives point efter stil, udførsel og sværhedsgrad.

Der er optaget 100 freestyleskiiere fra hele verden på startlisten. De skal køre kvalifikation, hvorfra de 24 bedste kommer videre til semifinalerne, her møder de verdens 24 pt. bedste freestyle skiiere der ikke køre indledende kvalifikation.

I finalen mødes de 12 bedste og kæmper om det endelige mesterskab.

Hans-Jakob Olsen er nykåret dansk mester i slopestyle og har hele januar været i træningslejr i Colorado, USA.

Powered by Labrador CMS