GSS vandt Faxe Kondi Cup

I finalen besejrede GSS lokalrivalerne fra NÛK med 24-15. SAK vandt bronzekampen over Nagdlúnguak

Laila Skytte, NÛK, er sluppet igennem GSS' forsvar. Foto: John Jakobsen
Offentliggjort

Damernes Faxe Kondi Cup i håndbold sluttede søndag eftermiddag i Inussivik i Nuuk med to tv-transmiterede kampe på KNR.

I finalen stod de to Nuuk hold GSS og NÛK over for hinanden. Det var NÛK, der kom bedst fra start, og først efter at kvarters spil fik GSS udlignet til 5-5. Siden da så GSS sig ikke tilbage. Ved pausen var stillingen 9-7 til GSS.

I anden halvleg pressede NÛK i flere perioder GSS. GSS' større bredde gjorde dog en forskel. Det hele endte med en sejr til GSS på 24-15, og GSS vandt derfor turneringen Faxe Kondi Cup 2012.

Stor målmandspræstation af NÛK's Nivi Fly. Sascha Kilime blev NÛK's topscorer med fem mål.

Panu P. Grønvold blev topscorer for GSS med syv mål, mens Andrea Andreasen scorede fem gange.

SAK udspillede på ny Nagdlúnguak
Bronzekampen var et opgør mellem SAK og Nagdlúnguak. Det blev en ensidig affære. SAK var flere klasser over pigerne fra Ilulissat. Kampen var allerede afgjort ved pausen, da SAK førte med 20-8.

Anden halvleg blev en tro kopi af første, og den halvleg vandt SAK med 21-10. Samlet blev det en sikker sejr på 41-18. Dermed vandt SAK fortjent Faxe Kondi Cup’s bronzemedaljer.

Aajaja Bech Jørgensen scorede ni mål for SAK, mens Gerdaaraq Ingemann scorede syv gange. For Nagdlúnguak scorede Christina V. Lange og Mariemina Reimer hver fire mål.

Slutstillingen:
GSS: 4 kampe 122-60: 8 point
NÛK: 4 kampe 107-79: 6 point
SAK: 4 kampe 120-82: 4 point
N-48: 4 kampe 74-132: 2 point
IF Lyseng: 4 kampe 58-131: 0 point

Powered by Labrador CMS