Grønlandsk VM-succes i langrend
De tre grønlandske langrendsløbere klarede alle sig til at løbe det rigtige VM i Val di Fiemme i Italien
Det lykkedes for alle de tre grønlandske langrendsløbere at kvalificere sig til VM ved dagens kvalifikationsløb i Val di Fiemme i Italien.
Niviaq Chemnitz Berthelsen løb 5 kilometer, og hun sluttede som nummer otte. De 10 bedste er med ved VM på 15 kilometer i næste uge. Vinder af damernes 5 kilometer kvalifikation blev Diana Rasimoviciute fra Rumænien i 13,21 minutter. Niviaq var 1,05 minutter efter.
Hos mændene blev det meget tæt. Martin Møller løb et fornuftigt og disponeret løb og sluttede på en tredjeplads. Vinder af løbet blev Andrei Polici fra Rumænien. Han løb de 10 kilometer i 24,53 minutter. Martin Møller var 35,6 sekunder efter på tredjepladsen.
Læs "Martin Møller i hård VM-kvalifikation"
Øystein Slettemark sluttede på den meget vigtige 10. plads.
Det holdt dog hårdt, og det var bare med et enkelt sølle sekund, at han sluttede foran nummer 11. Øystein Slettemark var 1.12 minutter efter vinderen. Danmark havde også Lasse Hulgaard med. Han sluttede som nummer 14, og var otte sekunder efter Øystein, og kvalificerede sig dermed ikke til VM.