efter GM-skandaler

GBU genovervejer sin beslutning

Den ophedede debat om Østgrønlands deltagelse ved fodbold-GM får nu GBU til at genoverveje sin beslutning

Druk-skandalen hos K-64 vil formentlig alligevel kun ramme enkelte spillere og ikke hele Østgrønland
Offentliggjort

Det er ikke GBU’s hensigt at straffe hele Østgrønland eller klubben. Men konsekvensen skal ramme de Kuummiut-spillere fra K-64, der har været på druk under GM i Qaqortoq.

Det meddeler formanden for GBU, Lars Lundblad.

Læs: Østgrønland: Det er vist slut med GM-deltagelse

Han sagde ellers umiddelbart efter Kuummiut-spillernes drukskandale, at østgrønlandske hold som direkte konsekvens af skandalen fremover først skal gennem en mellemrunde i Vestgrønland, inden de kvalificerer sig til slutrunden.

Vindere af runden i Østgrønland kvalificerer sig i dag direkte til GM-slutrunden.

Ingen kollektiv straf
Fodboldklubben ATA fra Tasiilaq - og mange kommentatorer her på hjemmesiden Sermitsaiq.AG - har protesteret kraftigt mod GBU's nye beslutning og betragter beslutningen som en kollektiv straf af hele regionen.

Læs: GM-skandale: Kuummiut-spillere på massiv druk

- Det er ikke vores hensigt at straffe hele Østgrønland eller hele K-64-klubben. Konsekvensen skal ligesom i sagen med B-67-spillere falde på de enkelte spillere og ikke på hele klubben, siger Lars Lundblad til Sermitsiaq.AG.

Læs: Ny GM-skandale: Hashfund hos B-67 spillere

- Det er også derfor, at B-67 fik lov til at fortsætte i turneringen, og det samme gjorde K-64 fra Kuummiut, efter at drukskandalen har været fremme, siger Lars Lundblad.

Læs: Efter hash-skandale: B-67 suspenderer to spillere

Nu er medlemmerne af GBU’s bestyrelse på vej hjem til deres respektive byer efter fodbold-GM i Qaqortoq. Bestyrelsen vil i næste uge holde evalueringsmøde og drøfte næste års turneringsform.

Læs: GIF vil bekæmpe hash gennem dialog

Meget vigtigt med Østgrønland
- Det kan ske, at beslutningen om, at østgrønlandske hold først skal gennem mellemrunde i Grønland, bliver omstødt, forklarer Lars Lundblad.

- Det er meget vigtigt, at Østgrønland fortsat har mulighed for at deltage ved GM, og vi er nødt til at være opmærksomme på de høje rejseomkostninger, Østgrønland har, siger Lars Lundblad.

Powered by Labrador CMS