Arctic Winter Games

Futsal-ugen skudt i gang - Grønland i front

De første futsalkampe ved AWG 2016 lover godt for sporten og for underholdningen

Alberta i hurtigt modangreb i kampen mod North West Territories
Offentliggjort

Det er ikke nødvendigt med sne under skiene, før man kan lave et spændende sports show.

Det beviser hele Arktis futsal-talenter i disse minutter.

Venter på prinsen
Der er blevet tændt op i Godthåbhallen hele formiddagen mandag med flere enormt underholdende futsalkampe.

Før det store futsal-brag mellem Grønland og Nunavut, som skal overværes af Kronprins Frederik, kan det gøres op, hvilke hold, der har klaret sig bedst på første kampdag.

De stærkeste hold indtil videre er Alaska og Grønland hos junior pigerne. Disse to hold har slået henholdsvis Yukon og Nunavut stort.

Grønland forrest i flere grupper
Dog er juniorpigerne fra Alaska og North West Territories lige i hælene indtil videre.

I gruppen 'intermediate female' ligger Grønland også forrest efter den første kamp.

Alaska stærkest
I junior herre-gruppen står Alaska også stærkest efter deres sejr over Yukon. I blandt den yngste pigegruppe er Grønland også i front, efterfulgt tæt af Yukon.

Intensitet i Godthåbhallen
Det er endnu for tidligt at sige noget om niveauet blandt de yngste drengehold, da der er spillet for få kampe.

De yngste piger fra Grønland spillede mandag formiddag en intens kamp imod Yukon, hvor publikum var oppe af stolene flere gange.

Kampen mellem de yngste drenge fra North West Territories og Alberta ender med 2-2 med et mål to minutter før tid af North West Territories, som endda fik en stor chance igen lige bagefter.

Hårdt spil i pigekamp
Lige efter denne kamp fulgte Albertas juniorpiger imod North West Terriories. Her var fans fra begge hold i hopla, måske på grund af, at spillet pludselig var hurtigere og afleveringerne mere præcise end den forudgående kamp hos drengene.

Et skud på stolpen efter to minutter skruer endnu mere op for stemningen. Dog er det tydeligt, at prisen for at juniorpigerne går mere til stålet også er, at spillet bliver hårdere.

Alberta indhenter
Efter fem minutter scorer North West Territories. Halvandet minut efter høster samme hold et mål mere.

11 minutter inde udligner Alberta med et mål, og det står 2-2 i 2. halvleg. Kampen ender 3-2 til Albertas juniorpiger.

Læs nyeste AWG-historier:

Her kan du følge med i resultaterne

DMI: Det blæser op igen på tirsdag

Ændringer i kronprinsens program

Powered by Labrador CMS