sport
Futsal-dommere herhjemme bliver rost
Udviklingen blandt dommerne i indendørsfodboldspillet futsal går den rigtige vej, siger DBU-fodbolddommer og instruktør
Da GBU har valgt at satse på fodboldspillet futsal som unionens indendørsidræt, var det oplagt at sætte fokus på, hvordan dommerne bedst muligt kan håndtere futsal-reglerne og de retningslinjer, som er gældende i forbindelse med futsal-kampe.
Derfor havde GBU i samarbejde med DBU (Dansk Boldspil-Union) inviteret DBU-fodbolddommer og instruktør Leif Dalskov-Andersen fra Ringe på Fyn til Grønland, for at han i forbindelse med futsal-finalestævnerne i Ilulissat (seniordamer) og Maniitsoq (seniorherrer) kunne instruere og vejlede de grønlandske fodbolddommere i god ledelse af futsal-kampe.
Se billeder: Årets hold i futsal
Se stort galleri: B-67 vandt guld
Imellem de to finalestævner var den danske instruktør en tur i Nuuk, hvor han udover at instruere byens fodbolddommerne havde mulighed for at undervise de lokale fodboldtrænere og ledere i regler og retningslinjer indenfor futsal.
Leif Dalskov-Andersen har ifølge GBU’s formand John Thorsen efterfølgende udtrykt stor tilfredshed med den udvikling, han har kunnet konstatere hos de grønlandske fodbolddommere i forbindelse med de respektive futsal-turneringer.
- Desuden har han været glad for det gode samarbejde med de grønlandske fodbolddommere, oplyser John Thorsen.
I lighed med andre DBU – instruktører, som har besøgt Grønland, var Leif Dalskov-Andersen begejstret for at opleve den grønlandske natur, specielt nævner han en sejltur i isfjorden i Ilulissat som et af højdepunkterne.
Læs flere artikler om futsal her
Se billeder under denne tekst