langrendsløb
Forrygende start på 2015 for familien Slettemark
Fem gange Slettemark sørgede i weekenden for, at familien er førerholdet i Inuplan Cup-langrendsløbet i Nuuk
49-årige Uiloq Slettemark, 47-årige Øystein Slettemark, 13-årige Ukaleq Slettemark, 10-årige Sondre Slettemark og 8-årige Inuk Slettemark.
Lørdagens langrendsløb i Nuuk tilhørte i sandhed familien Slettemark, da langrendsklubben NSP afviklede det første af i alt tre Inuplan Cup-løb, hvor man løber som hold.
I alt 15 hold stillede til start, og det foreløbige førerhold er familien Slettemark, der lagde fantastisk ud.
Holdturneringen afvikles således, at der kan stilles med et hold bestående af både børn og voksne samt på tværs af kønnene. I tillæg blev tiderne regner ud fra et såkaldt aldershandicap. Det eneste krav er, at man er mindst to løbere, der i denne afdeling skulle løbe i alt 25 km.
Løbet blev afviklet i fri-stil, hvilket vil sige, at man selv måtte bestemme stilarten.
Næste løb afvikles lørdag den 10. januar, hvor der skal løbes stafet på en runde af 750 meter, der skal gennemføres i alt 16 gange.
Inuplan Cup afsluttes lørdag den 17. januar med et såkaldt cross-løb.
Se alle resultater fra første Inuplan Cup-løb i filen til artiklen