Arctic Sports
Billeder: Styrkeprøve i bymidten
Der har været træner- og dommerkursus i arctic sports og Dene Games. Der blev også tid til at give opvisning
Grønlands yngste specialforbund i idræt Inuit Games har for første gang stiftet turnerings- og dommerudvalg. Det er sket i forbindelse med afholdelsen af træner- og dommerkursus i Nuuk, der havde 31 deltagere.
Der var i forbindelse med kurset opvisning på pladsen foran Ukaliusap Atuarfia i Nuuks bymidte. En stor træstamme var fremskaffet i den anledning. Disciplinen pole push stammer fra indianernes sportsgren Dene Games, hvor to hold med fire mand på hvert hold skubber hinanden. Det hold, der skubber det andet ud af en cirkel, har vundet.
Der blev også tid til at vise den arktiske sportsgren i børnehaver og fritidshjem.
- Vi viste de discipliner, der bliver konkurreret i ved Arctic Winter Games og discipliner, der stammer fra de grønlandske lege, fortæller formanden for Inuit Games Helga Nielsen til Sermitsiaq.AG.