WWF: Godt og skidt i nyt regeringsgrundlag

Offentliggørelsen af regeringsgrundlaget for det nye Naalakkersuisut byder på mange rigtig gode forslag, mener WWF Verdensnaturfonden.

Særligt er man fra miljøorganisationens side begejstret over Naalakkersuisuts fokus på vedvarende energi:

- Det er særdeles positivt, at den nye grønlandske regering vil satse endnu mere på vedvarende energi. Udnyttelsen af vandkraft er jo allerede meget godt i gang i Grønland og det er kun naturligt, at regeringen fortsætter ad den vej; Grønland er som bekendt et af de lande, der mærker klimaforandringerne allermest, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.

- Det øgede fokus på at producere grønlandske råvarer giver også god mening både økonomisk og klimamæssigt. Men derfor er det også særlig vigtigt, at man ikke med forurenende minedrift eller olieboringer ødelægger de områder, hvor råvarerne skal dyrkes eller fiskene bliver fanget, siger Gitte Seeberg.

Derfor er hun glad for, at man fremover vil fare med lempe, når det kommer til yderligere olie- og gasudvinding:

- Det er fornuftigt, at Naalakkersuisut lægger op til at sætte tempoet ned for olie- og gasefterforskning. Ved at være tilbageholdende med at give nye licenser tager man et skridt i den rigtige retning. Vi er i WWF dog fortsat meget bekymrede over, hvilke konsekvenser et uheld i forbindelse med udforskningen af de allerede tildelte licensområder vil få. Især i områder, som har stor biologisk og kulturel betydning eller hvor isdækket er massivt, siger Gitte Seeberg.

Og hvis miljøorganisationen skal pege på et punkt, som er kilde til særlig skepsis i det nye regeringsgrundlag, er det den foreslåede ophævelse af nultolerancen mod uran.

- Vi er fra WWFs side meget bekymrede over, at den nyvalgte regering vil fjerne nultolerancen mod uranminedrift. Vi forstår godt de tillokkende økonomiske perspektiver, og vi anerkender Grønlands behov for økonomisk udvikling i en fart, men grønlænderne skal passe på ikke at save den gren over, de selv sidder på i dag. Lige nu kommer stort set alle indtægterne fra naturen og hvis den forurenes, kan det få alvorlige konsekvenser for den grønlandske økonomi, lyder Gitte Seebergs formaning. Hun er dog begejstret for, at der i regeringsgrundlaget lægges op til, at man dog vil gøre ekstra meget for at beskytte både natur og miljø:

- Det er glædeligt, at man vil fokusere på at beskytte natur og miljø, når man går i gang med mineindustrien, men vi mangler pt. nogle helt klare bud på, hvad præcis man vil gøre. Skal det være et krav, at alle storskalaprojekter får deres elektricitet fra vandkraft? Hvilke krav vil man stille til den øgede shipping til og fra minerne? Og hvad med deponering af tailings fra minerne, spørger Gitte Seeberg.

WWF Verdensnaturfonden arbejder sammen med ICC om at sikre bedre borgerinddragelse, når tilladelserne på råstof- og mineralområdet skal gives. Og derfor er organisationen begejstret for de nye tiltag på det område:

- Der er tegn på, at man vil forbedre høringsprocesserne ved mulige råstof- og mineprojekter. Et nyt råstofudvalg, et råstoftilsyn, åbenhed i forvaltningen og sprogkrav til høringsmaterialer bl.a. Det er afgørende vigtigt, at de processer bliver bedre og grundigere, så hele befolkningen inddrages, når de vigtige beslutninger træffes, siger Gitte Seeberg, der afslutningsvis retter fokus på fiskeriområdet.

Her er det nemlig vigtigt, at man fortsætter i gode gænge, siger hun:

- Vi har med glæde set, at Grønland i de sidste år har lyttet meget mere til den biologiske rådgivning på fiskeri- og fangstområdet. Det har allerede givet gevinst med MSC-certificeringen af rejefiskeriet. Vi har ligesom den nye regering respekt for fiskernes og fangernes viden om de områder, de bruger, men vi er spændte på, hvordan kvotefastsættelsen vil ske, når fiskere og fangere nu skal blive enige med biologerne om kvoter. Samtidig vil vi advare mod, at man for tidligt begynder at fiske på de nye arter, der når de grønlandske farvande på grund af klimaforandringerne. Det bør først ske, når man ved, fiskeriet vil være bæredygtigt, siger hun.