WikiLeaks
WikiLeaks hylder sig selv som lækage-pionerer på tiårsdag
Stifter Julian Assange har aflyst offentlig optræden, når WikiLeaks tirsdag fejrer gruppens tiårs fødselsdag
Whistleblowerne fra WikiLeaks fejrer tirsdag ti års fødselsdag i Berlin, hvor organisationen vil hylde sig selv som online-lækagens pionerer.
Her vil gruppen mindes, at det er nøjagtigt ti år siden, domænet wikileaks.org blev registreret.
Stifter Julian Assange vil holde en tale på et pressemøde klokken ti gennem et videolink.
Assange havde ellers planlagt at træde ud på sin balkon fra sin bopæl på den ecuadorianske ambassade i London. Det har han aflyst af sikkerhedshensyn.
Julian Assange er dog stadig stålfast i sit projekt.
- Modgang har gjort os stærkere. Vi tror på det, vi gør. Hvis vi bliver skubbet, så skubber vi igen, siger Assange til den tyske avis Der Spiegel.
I dag bliver WikiLeaks kritiseret fra flere fronter. Nogle mener, at gruppen bliver manipuleret af politikere. Andre mener, at gruppen tjener Donald Trumps interesser under den amerikanske valgkamp.
- Vi vil ikke begynde at censurere os selv eller vores udgivelser, fordi der er valgkamp i USA, siger Julian Assange om kritikken.
WikiLeaks gik officielt i luften i 2007, og her lovede Assange, at gruppen ville kryptere indholdet for at beskytte sine kilder.
Sitet har siden lækket ti millioner fortrolige dokumenter.
Første gang gruppen fangede verdens opmærksomhed, var da den lækkede manualer til fangevogtere i militærfængslet på Guantanamo Bay.
I 2010 afslørede gruppen opsigtsvækkende detaljer om USA's militære operationer i Irak og Afghanistan.
Videomateriale viste blandt andet en amerikansk helikopter, der skød mod ubevæbnede civile - heriblandt to journalister - i Bagdad.
2010 var også året, hvor Julian Assange blev anklaget for at have dyrket sex med en kvinde, mens hun sov. Det skete angiveligt, efter at de to havde mødt hinanden under en kongres i Stockholm.
Den hvidhårede WikiLeaks-stifter søgte derefter tilflugt på Ecuadors ambassade i London. Ecaudor gav Assange politisk asyl i 2012, efter han tabte en kamp for at undgå udlevering til Sverige.
Den 45-årige stifter har fastholdt, at anklagerne imod ham er falske og har nægtet at lade sig afhøre af politiet i Sverige.
Årsagen er, at han er bekymret for, at svenske myndigheder vil udlevere ham til amerikanske myndigheder.
I USA kan han se frem til at skulle forsvare sig mod anklager om spionage.
/ritzau/Reuters