Vi kan lære af landsmænds avancement
Jens B. Frederiksen mener, at de første grønlænderes hurtige avancement i lufthavnen i Kangerlussuaq for 50 år siden er inspirerende
- Jeg synes, det er tankevækkende, at man allerede for 50 år siden kom frem til den erkendelse, at uddannelse og oplæring er den bedste vej til at sikre brugen af lokal arbejdskraft. Det er jo noget, som vi stadig arbejder på at blive bedre til den dag i dag.
Sådan siger medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen, Demokraterne, i forbindelse med, at det er et halvt århundrede siden, at de første grønlændere begyndte at arbejde i Kangerlussuaq.
50-års-dagen bliver markeret i Kangerlussuaq og Sisimiut i slutningen af måneden med kransenedlæggelse og kaffemik, hvor blandt andre tre arbejdere fra dengang, Johan Ole Absalonsen, Jens Kleist og Elias Kajussen, deltager.
- Jeg glæder mig til at høre om erfaringerne fra dengang, og jeg håber, at det kan sætte gang i nogle tanker om, hvordan man kan gøre sig gældende og avancere i systemet, når man er en af meget få grønlændere på en international arbejdsplads, siger Jens B. Frederiksen.
Læs mere i "50 år med lokal arbejdskraft i Kangerlussuaq"