Valg præget af racefordomme
Racefordommene i USA er vokset, mens Barack Obama har været præsident. Det kan koste Republikanerne dyrt
Det amerikanske præsidentvalg er formentlig det mest raceopdelte, der har været i et kvart århundrede.
Samtidig viser undersøgelser, at amerikaneres fordomme mod sorte og folk med latinamerikansk baggrund - de såkaldte hispanics - er voksende.
Den udvikling er forstærket de seneste fire år, hvor Barack Obama har været USA's præsident.
I en undersøgelse, der blev foretaget for avisen Washington Post og ABC News inden valget, siger 60 procent hvide, at de støtter republikaneren Mitt Romney mod kun 37 procent for Obama.
Omvendt siger 80 procent af de ikke-hvide, at de støtter Obama. Alene blandt sorte har Obama opbakning fra 95 procent.
En anden stor undersøgelse, der er foretaget af flere universiteter for nyhedsbureauet AP, peger på, at racefordommene er øget, siden Obama blev valgt.
Det er blevet undersøgt ved en krydsteknik, som når frem til, at 51 procent af alle amerikanerne udtrykker racefordomme over for sorte - 79 procent blandt republikanere og 32 procent blandt demokrater.
Det er flere end for fire år siden.
Læs "Kuupik: Amerikansk valg er vigtigt for Grønland"
Læs "Obama ligner en sikker vinder"
Læs "Obama er Grønlands favorit"
Læs "Forskellen på Obama og Romney"
Tallene bekræfter samme tendens over for hispanics. Her udtrykker 57 procent hvide amerikanere modvilje og fordomme, siger undersøgelsen.
- Jeg er fortsat optimistisk og tror Amerikas fremtid vil bevæge sig i retning af øget race-tolerance, mener den sorte demokratiske politiker Hakeem Jeffries, der står bag et program for New Yorks politi, som skal eliminere racisme.
- Vi er kommet langt, men denne undersøgelse viser klart, at der endnu er langt at gå, erkender han.
Under valgkampen har det været stillet til skue. De republikanske valgmøder - både blandt talere og publikum - så meget hvide ud. Ifølge Washington Post/ABC var 91 procent af Romneys vælgere hvide.
Det har én fordel. Hvide er langt mere tilbøjelige til at stemme end sorte og hispanics. Den amerikanske valgdeltagelse er altid lav i forhold til, hvad vi kender i Danmark. Ofte omkring 50 procent ved præsidentvalg.
Det er overvejende folk fra de laveste socialklasser, der ikke stemmer, og dem er der flest af blandt sorte og hispanics. Men deres vælgerandel vil vokse, fordi de som befolkningsgrupper vokser hurtigere end USA's hvide befolkning.
- Uanset om Romney vinder eller taber, så må republikanerne bevæge sig for at imødegå deres demografiske krise. Partiets grupperinger understøttes af en svindende befolkning af ældre hvide konservative mænd fra landområderne, mens Demokraterne støtter sig til en blok af minoriteter, moderate kvinder og kulturelt tolerante unge vælgere i byerne og forstæderne, konstaterer det politiske onlinemagasin Politico.com.
Republikanerne har stødt store grupper af hispanics fra sig ved at kræve skrappe indgreb over for ulovlig indvandring fra Latinamerika og fratage unge hispanics mulighed for uddannelse.
- Hvis vi taber dette valg, så er der kun én forklaring: Demografien, konstaterede den moderate republikanske senator Lindsey Graham kort før valget.
Han og tidligere præsident George W. Bush forsøgte forgæves at overtale deres parti til at vedtage reformer, der imødekom hispanics.