valg

Vælgermøder i Aarhus og København

Økonomi, uddannelser og iværksættere i Grønland kommer på dagsorden når foreningen for de grønlandske studerende i Danmark, Avalak, tirsdag og onsdag eftermiddag holder vælgermøder

Formanden for de grønlandske studerende i Danmark, , Bjørk Lange Kristen, inviterer til vælgermøder i Aarhus og København Avalak
Offentliggjort

Grønlandske studerende i Aarhus og København har tirsdag i Aarhus og onsdag i København mulighed for at høre de grønlandske Inatsisartut kandidater om deres visioner for Grønland, hvis de bliver valgt. De grønlandske huse i Aarhus og København sætter rammerne for arrangementerne, der begge steder starter klokken 17.

Grønlands fremtidige økonomi og visioner for skolereform kommer på dagsordenen.

– I eftermiddag i Aarhus har vi sat økonomi og uddannelse på dagsorden. Det er brede emner. Men ja, vi forventer at høre om planer for Grønlands fremtidige økonomi og folkeskolen i Grønland samt uddannelse, siger Bjørk Lange Kristensen, som er formand for Avalak.

I København i morgen er uddannelse og iværksættere på dagsordenen.

Udover disse emner er der afsat tid til spørgsmål fra Facebook-siden og fra tilhørere.

Arrangementet er stillet op hurtigt. Men Avalak håber på tilslutning fra de andre uddannelsessteder, Aalborg og Odense. Transportudgifterne vil kunne refunderes til Avalak's medlemmer, enten fra selvstyret eller fra organisationen selv, oplyser Bjørk Lange Kristensen.

Tre politikere kommer
Alle partier i Grønland blev inviteret. Fire partier, Siumut, IA, Demokraterne og Atassut svarede positivt. Mens Partii Naleraq og Partii Inuit ikke svarede på invitationen. Politikerne Julie Rademacher, Siumut, Naaja Nathanielsen, IA, og Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraterne kommer til vælgermøderne. Atassut kandidaten blev forhindret i at deltage.

Powered by Labrador CMS