Unge på samfundstjeneste i bygd

Unge fra projektet Timi Asimi er i disse dage i bygden Kapisillit for at yde samfundstjeneste med masser af aktiviteter til bygdens borgere

Timi Asimi-eleverne har sørget for at rydde op i Kapisillit, lave aktiviteter for skolens elever, invitere til kaffemik i tipiteltene, hjælpe, besøge og hjælpe ældre og invitere til crossfit i medborgerhuset. Foto: Kim Godtfredsen
Foto: Kim Godtfredsen
Foto: Kim Godtfredsen
Foto: Kim Godtfredsen Foto: Kim Godtfredsen Timi Asimi-eleverne har sørget for at rydde op i Kapisillit, lave aktiviteter for skolens elever, invitere til kaffemik i tipiteltene, hjælpe, besøge og hjælpe ældre og invitere til crossfit i medborgerhuset. Foto: Kim Godtfredsen Foto: Kim Godtfredsen Foto: Kim Godtfredsen Timi Asimi-eleverne har sørget for at rydde op i Kapisillit, lave aktiviteter for skolens elever, invitere til kaffemik i tipiteltene, hjælpe, besøge og hjælpe ældre og invitere til crossfit i medborgerhuset. Foto: Kim Godtfredsen Foto: Kim Godtfredsen
Offentliggjort

Det er Timi Asimi-projektets sidste korte ophold i naturen i efteråret. Et ophold, der for tiden foregår i Kapisillit i Godthåbsfjorden.

- Vi er blevet godt modtaget, og vi kan mærke, at borgerne ønsker, at vi kommer oftere, fordi vi også spreder glæde i bygden, fortæller initiativtager og udvikler Kim Godtfredsen.

Eleverne har sørget for at rydde op i bygden, lave aktiviteter for skolens elever, invitere til kaffemik i tipiteltene, besøge og hjælpe ældre og invitere til crossfit i medborgerhuset. Det gælder om at være en del af bygdelivet, lyder det fra Kim Godtfredsen.

Timi Asimi-projektets elever er ved at være færdig med det 13 uger lange program, som støttes af Kommuneqarfik Sermersooq og selvstyret.

- Projektet nærmer sin afslutning, og de unge mangler at komme igennem hårde svømmeprøver og livredning, som starter i næste uge. Der skal også besøges endnu et par virksomheder og derved inspirere de unge med uddannelsesmuligheder i deres fremtid, forklarer Kim Godtfredsen.

Timi Asimi sætter særligt fokus på personer mellem 15 og 18 år, som endnu ikke har fundet sig til rette i det traditionelle skolesystem.

Powered by Labrador CMS