Udsigt til ti års drillerier fra Putin

Nordpolen tilhører den stolte arktiske nation Rusland!

Sådanne bombastiske udsagn kan du godt vænne dig til at høre gang på gang i forskellige variationer i det kommende årti.

Læs: Ny rapport: Danmark bør satse mere på Arktis og Grønland

Også selvom Putin og hans generaler ved, at udsagnet er misvisende. Men de pompøse toner og beskidte pr-kneb vil være led i en strategi, hvor Rusland flekser med musklerne over for omverdenen. Håbet er at kunne tryne og stå stærkere ved eventuelle såkaldt bilaterale forhandlinger, hvis andre nationer såsom Grønland/Danmark og Canada skulle vise sig at præsentere gyldige, overlappende krav på området, hvorefter parterne skal mødes ved forhandlingsbordet.

Falske påstande
Det forudser kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet, Nils Wang, og Peter Taksøe, ambassadør og Danmarks særlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske rådgiver.

- Rusland kan sagtens finde på at sige, at løbet om Nordpolen er kørt, selvom de ved, det ikke passer, vurderer Nils Wang.

Med Peter Taksøe i spidsen har et hold eksperter i sikkerheds- og udenrigspolitik udformet en rapport med anbefalinger for Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs.

Et centralt punkt i rapporten er Arktis og et underpunkt her er kontinentalsokkel-kapløbet om ejerskabet over Nordpolen.

Det område hævder både Rusland og Rigsfællesskabet er deres. FN’s Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS), som består af 21 sagkyndige medlemmer, skal tage stilling, hvad der et tilfældet. Ejerskabet afgøres ved, at CLCS’ medlemmer forholder sig til de geologiske målinger, som Rusland og Rigsfællesskabet har sendt ind.

Læs: Chef for Forsvarsakademiet: Kamp om Nordpolen er national forfængelighed

Tvist ved overlappende krav
Målingerne af jordskorpen sker dybt under det iskolde hav for at afgøre, om det ligger i naturlig forlængelse af Grønlands kystnære kontinentalsokkel – det vil sige, om området dybt nede hænger sammen med det landfaste territorium.

I så fald kan den stat, som har indsendt dokumentation, gøre krav på Nordpolen. Tilfældet kan også være, at både Rigsfællesskabet og Rusland har indsendt geologiske data, som viser overlappende krav, og at begge har ejerskab over Nordpolen.

I så fald melder FN’s Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser pas. Den vil ikke blandes ind i noget geopolitisk slagsmål.

Skyr sikkerhedspolitiske slagsmål
Kommissionen tager simpelthen ikke stilling til nøjagtigt, hvordan området skal afgrænses. Det må landene selv ordne indbyrdes – om nødvendigt ved at få bilagt striden ved Den Internationale Domstol i Haag.

Her er det værd at hæfte sig ved, at Rusland har en fordel, som Vladimir Putin og hans militære strateger næppe vil være for fine til at benytte. Det påpegede kontraadmiral Nils Wang og ambassadør Peter Taksøe, da Taksøe-rapportens arktiske fokus blev gennemgået på Københavns Universitet under et arrangement hos Udenrigspolitisk Selskab.

Læs: Forsker støtter Aleqas kritik af Taksøe-rapport

Sakkede bagud
Rusland har nemlig været snarrådige med papirarbejdet og givet sig selv omkring ti års forspring i kapløbet om ejerskabet over Nordpolen.

Forspringet hænger sammen med, at for kunne gøre krav på område om en kontinentalsokkel ud over den nuværende grænse på 200 sømil kræver det, at en stat først ratificerer FN’s havretskonvention.

Herefter får en stat en frist på ti år til indsende videnskabelig dokumentation og gøre krav på andre områder uden for den normale 200 sømils grænse. Danmark ratificerede først havretskonventionenen i 2004, og i 2014 modtog FN et krav fra Grønland og Danmark om Nordpolen.

Helt eksakt 985.000 kvadratkilometer havbund i Det Arktiske Ocean – et krav som rækker hele vejen tværs over Nordpolen og videre til den russiske sømilegrænse.

Om dette krav er gyldigt, får Grønland og Danmark svar på en gang i 2020´erne. Helt omvendt forholder det sig med Rusland.

Et ubehageligt forspring
Allerede fra næste år bør præsident Vladamir Putin kunne modtage svar fra FN’s havretskonvention. Og i så fald kan han allerede på det tidspunkt orientere parlamentet Dumanen og befolkningen om, at Rusland har krav på Nordpolen. Altså syv-otte år før FN har taget stilling til gyldigheden af Grønlands og Danmarks krav på Nordpolen.

- Det er ikke noget særligt rart gab at have, mener ambassadør og særlig udenrigspolitisk rådgiver, Peter Taksøe.

Han foreslår, at forspringet kan mindskes på to måder. Der kan hældes nogle flere penge i FN’s sokkelkommission, hvor medlemmerne mødes sjældent, eller også kan forhandlingerne mellem Rusland og Rigsfællesskabet begynde allerede nu.

- Altså at Grønland og Danmark allerede nu begynder at tale med russerne om en opdeling, siger Peter Taksøe.