Valg til Europa-Parlament

Trods umulig chance: Sissel er overvældet

26-årige Sissel Kvist fra Radikale Venstre fik 2.221 personlige stemmer ved søndagens Europa-Parlaments-valg. Hun er godt tilfreds

Sissel Kvist fra Nuuk fik 2.221 stemmer ved søndagens valg til Europa-Parlament
Offentliggjort

- Jeg har fået over 1.000 stemmer, og jeg er overvældet, sagde Sissel Kvist til Sermitsiaq.AG mandag aften, før optællingen af de personlige stemmer var opgjort.

- Jeg er virkelig glad for, at vores parti har genvundet vores mandat i Europa-Parlamentet. Det er jeg rigtig glad for, sagde den unge politiker, som er født i Nuuk.

- Jeg vil stille op igen om fem år, hvor jeg håber, at sælskindsproblematikken ikke længere eksisterer. Men hvis den stadigvæk eksisterer, vil jeg tage sagen op igen til den tid, siger Sissel Kvist.

Læs: Sissel vil kæmpe for sælskind i EU

Læs: Sissel støtter grønlandsk sæleksport

Radikale Venstre har som nævnt generobret det mistede Europa-Parlaments-mandat med i alt 148.949 stemmer. Partiets spidskandidat Morten Helveg Petersen er nu medlem af Europa-Parlamentet. Partifællen fra Nuuk, som var partiets nummer 7 på listen, Sissel Kvist, fik 2.221 personlige stemmer.

- Jeg er godt tilfreds med tallet og er faktisk overvældet over de mange vælgere, der har sat kryds ved mit navn, siger Sissel Kvist.

Læs: Kristian Jensen: Jeg udfordrer ikke Løkke

- Det var en god oplevelse. Vi havde en god valgkamp, og nu kan jeg slappe af, fortæller den 26-årige kvinde, som stillede op til et valg for første gang.

- Kunne du tænke dig at stille op til folketingsvalg?

- Jeg er mest til EU-politik. Jeg har ikke tænkt over indenrigspolitikken eller det kommunale politik, svarer Sissel Kvist.

- Men man skal aldrig sige aldrig. Men ja, jeg vil mere end gerne stille op til det næste Europa-Parlaments-valg, siger den unge politiker.

Søndagens Europa-Parlaments-valg gav sejre til de EU-skeptiske partier over hele Europa. Bemærkelsesværdigt kom nationalistpartierne frem over hele Europa. I Frankrig løb det nationalistiske parti, Front National, med hele 25 procent af vælgerne.

I Tyskland har nynazisterne har fået én mandat i parlamentet. I Danmark har ligeledes det EU-skeptiske Dansk Folkeparti fået rekordvalg. Morten Messerschmidt slog Poul Nyrup Rasmussens, Socialdemokraterne, gamle stemmerekord og fik 412.530 personlige stemmer, hvor Poul Nyrup i 2004 fik 407.966 personlige stemmer ved valget til Europa-Parlamentet.

Powered by Labrador CMS