Trængsel på kirkegårdene
Tanken om at etablere krematorier i Grønland lever stadig, mens vi venter på Selvstyrets undersøgelse af fordele og ulemper
Man skulle tro der var plads nok for os alle at blive begravet på verdens største ø. Ikke desto mindre er pladshensyn ofte en del af begrundelsen, når spørgsmålet om at blive kremeret jævnligt er oppe at vende.
Det skriver avisen AG.
Senest har Atassuts to medlemmer i Inatsisartut, Siverth K. Heilmann og Bentiaraq Ottosen, spurgt om Naalakkersuisut kan arbejde for at etablere et krematorium.
Atassut-politikerne anfører i deres §37-spørgsmål, at andre lande benytter sig af krematorier på størrelse med en container.
Forsøgsordning afvises
Ifølge Heilmann og Ottosen stiger interessen for mindre gravpladser her i landet, og de to ser for sig, at menigheder og kommuner kunne samarbejde om at etablere forsøgskrematorier.
Men ligbrænding skal ikke foregå som en forsøgsordning. Det vil ikke være etisk forsvarligt, understreger naalakkersuisoq for Uddannelse, Kulutur, Kirke og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) i sit svar, der kom i sidste uge.
Hun minder om, at spørgsmålet har været drøftet på Inatsisartuts efterårssamling sidste år. Her blev Naalakkersuisut pålagt at undersøge hvilke muligheder, der er for kremering samt de økonomiske konsekvenser ved at etablere krematorier i byer med regionssygehuse. Og samtidig skulle befolkningens tilslutning undersøges.
Undersøgelsen skal som udgangspunkt fremlægges inden efterårssamlingen i år.
Læs hele artiklen i AG, som du kan få adgang til via linket herunder: