Nuuk
Tilmeldingslister til børnenes jul bortkommet
Foreningen Nanu Børn beder alle der har tilmeldt sig til ’Børnenes Jul 2017’ i Nuuk om at tilmelde sig igen
Arrangørerne bag ’Børnenes Jul’ i Nuuk, Nanu Børn, oplyser at nogle af tilmeldingerne til deres julearrangement er ved en fejl gået tabt. De beder nu alle tilmeldte personer til at tilmelde sig igen. (Se hvordan man tilmelde sig nederst i artiklen).
Arrangementet er en juleaften for familier med behov for lidt ekstra julehjælp, og gaver til børnene, fordi de har økonomisk trange kår, det oplyser foreningen Nanu Børn.
Det er 9. år i træk børnenes jul bliver arrangeret af foreningen.
Udvidet arrangement
- I år er arrangementet udvidet til at foregå både lørdag den 23. december kl. 11-18 med fremstilling af julepynt og pyntning af træ og lokale samt naturligvis søndag den 24. kl. 11-22 med julehygge, julemiddag, dans om juletræ og gaver til alle fremmødte børn, skriver en af arrangørerne Michael Williams.
Søndag den 24. december slutter arrangementet klokken 22.00, og da den sidste bus går før arrangementets afslutning vil der være arrangeret taxa, betalt af Nanu Børn, til hjemkørsel for deltagere, oplyser arrangørerne.
Tilmelding kan ske på tlf/SMS: +299 54 74 03, eller på Facebook på gruppen: ”Børnenes Jul 2017”. Og på mailadressen: michael@williams.at.