Sisimiut

Tilbageholdt butiksrøver i Sisimiut nægter sig skyldig

En mand er blevet tilbageholdt efter røveriet mod Brugseneeraq Kussangasoq i Sisimiut. Men han er ikke gerningsmanden, siger han

Arkivfoto
Offentliggjort

En 32-årig mand er blevet anholdt af politiet i Sisimiut. Politiet mistænker ham i sagen om det medieomtalte røveri mod Brugseneeraq Kussangasoq på Bolethep Aqquserna i Sisimiut. Et røveri, som foregik sent torsdag den 26. marts, og hvor gerningsmanden slap afsted med omkring 17.000 kroner i kontanter.

Regionsleder hos Politiet i Qeqqa, politikommissær Johan Davidsen, oplyser, at manden i et grundlovsforhør i Qeqqata Kredsret fredag blev tilbageholdt i 27 dage.

Han nægter sig skyldig, men modtog rettens kendelse om tilbageholdelse, oplyser politiet.

Se billeder: Her er efterlyst butiksrøver

Læs: Politiet i Sisimiut truer efterlyst butiksrøver med billeder

Den 1. april valgte politiet i Sisimiut at frigive billeder fra en overvågningsvideo for at komme nærmere en opklaring og anholdelse af gerningsmanden. På optagelserne kan man se, at gerningsmanden ved røveriet blandt andet bar en rød ‘Spiderman’- elefanthue.

Ifølge Kalaallit Nunaanni Brugseni blev tre ansatte truet og låst inde i et lokale under røveriet. Røveren kom ind ad bagdøren og truede personalet til at åbne et pengeskab.

Powered by Labrador CMS