Tilbageholdelse af 18-årig forlænges

Den 18-årige mand, der er sigtet for drabet på en 42-årig mand i Sermiligaaq den 1. januar 2022, tilbageholdes i yderligere 28 dage.

Offentliggjort

Sermersooq Kredsret har den 27. januar 2022 besluttet at en 18-årig mand skal være tilbageholdt i yderligere 28 dage. Det er anklagemyndigheden, som har anmodet om at forlænge tilbageholdelse af manden, hvilket kredsretten har godkendt.

Det oplyser Grønlands Politi til Sermitsiaq.AG.

Den 18-årige er sigtet for drabet på en 42-årig mand i Sermiligaaq.

Den 41-årige mand blev fundet død 1. januar 2022 om morgenen, hvor den yngre mand blev anholdt og sigtet for drabet.

- Fristforlængelsen er besluttet på et administrativt retsmøde. Det betyder, at både anklageren, sigtede og dennes forsvarer er gået med til, at manden fortsat skal være tilbageholdt, så der har ikke været et fysisk retsmøde om fristforlængelsen, oplyser Grønlands Politi.

Efterforskning stadig i gang

Danske retsteknikere har bistået Grønlands Politi i efterforskningen af sagen.
Politiet kan oplyse, at der er foretaget obduktion af liget, og efterforskningen er nu drejet over til almindeligt efterforskningsarbejde, hvor der afhøres og genafhøres vidner.

- Sagen efterforskes fortsat, og af hensyn til efterforskningen af sagen har politiet ikke yderligere kommentarer for nuværende, oplyser Malik Sandgreen, sektionsleder i politiet i Sermersooq til Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS