Annonce
Tid til at lægge strategi
Der bliver mulighed for at træne strategiske evner, når der bliver skak i Nuuk Centeret i morgen lørdag
Det er den islandske skakforening ’Hrókurinn’, der igen er på besøg i Grønland. Der bliver spillet i Nuuks indkøbscenter Nuuk Center i morgen, hvor nybegyndere kan få introduktion. Der er præmie til hver deltager.
Annonce
’Hrókurinn’ har i år taget skakmesteren Robert Lagermann med på turen. Medlemmer i Nuuk skakforening vil assistere, når børn får gratis introduktion i skak i morgen mellem klokken 14 og 16, meddeler Hrókurinn.
Den islandske klub har besøgt Grønland flere gange, hvor de siden 2004 har holdt en påsketurnering i Illoqqortoormiut. Nu er turen kommet til Nuuk.
- Der vil være en overraskelse, hvor deltagerne kan regne med at få en gave med hjem ved arrangementet i Nuuk Center, meddeler ’Hrókurinn’