96.499 kroner

Tessing-familien rørt over indsamlingsbeløb

Taknemligheden er stor hos Tessing-familien, efter at der tirsdag blev indsat 96.499 kroner på kræftsyge Nini Tessings bankkonto

Sara og Nini Tessing fotograferet i Tivoli i august 2012. Foto: Facebook
Offentliggjort

Det var en forståeligt meget glad initiativtager og uddannelsesvejleder i Det Grønlandske Hus, Pia Rosing Heilmann, der tirsdag kunne fortælle, at det er lykkedes hende og komiteen bag indsamlingen til fordel for kræftsyge Nini Tessing at samle 96.499 kroner ind takket være et hav af flinke mennesker.

Nu takker Sara Tessing, Ninis mor, på vegne af familien de mennesker, som på en eller anden måde har hjulpet familien.

- Vi har dagligt fulgt med i indsamlingen, og mange tanker, taknemlighed, smil og tårer har vi været igennem ej at forglemme glæde. Glæden over at så mange mennesker har vist omsorg, hjælpsomhed og kærlighed til Nini og til os som familie. Vi er dybt rørte over det store indsamlingsbeløb, skriver Sara Tessing blandt andet på vegne af familien.

Læs "Så meget blev der samlet ind til Nini"

Kræftsyge Nini Tessing fra Qaqortoq kæmper stadig mod sygdommen. Lægerne vil, hvis alt går efter planen, den 18. juni transplantere knoglemarv fra en navlestreng fra en person i udlandet.

Powered by Labrador CMS