signaludfald

Tele-Post fjerner tidsforskudt DR-kanaler

På grund af et fejlretningsarbejde i Tele-Post vil DRs tv-kanaler blive sendt direkte, samme tid med de vises i Danmark

Offentliggjort

Der er fortsat udfordringer med svingende forbindelser til DRs og KNRs TV-kanaler, samt KNR radio.

Som en del af fejlretningsarbejdet vil DRs kanaler ikke blive tidsforskudt i to dage, skriver Tele-Post i en pressemeddelelse.

- I Tele-Post er vi meget optaget af, at få løst det her problem snarest og vil vi gerne sikre os, at det er de rigtige fejl vi retter på. Det betyder, at vi bliver nødt til midlertidigt at stoppe for tidsforskydningen af DRs kanaler. Vi har forhåbninger om, at dette tiltag vil vise hvad signaludfaldene skyldes, siger kommunikationsdirektør Arnakkuluk Jo Kleist i en pressemeddelelse.

Normalt vises DRs kanaler 4 timer forskudt, på grund af tidsforskellen. Men fejlretningsarbejdet betyder, at DRs kanaler i et par dage bliver sendt direkte, samme tid med de vises i Danmark.

Det sker fra tirsdag, den 25. juli, kl.10.00, til torsdag, den 27. juli, kl.10.00.

Powered by Labrador CMS