Nuuk
Teenager gav knytnæveslag i betjents ansigt
En 17-årig fyr i Nuuk mistede natten mellem fredag og lørdag fatningen
Det er både ufatteligt dumt og ulovligt at slå andre.
Og straffen bliver ikke mindre af at slå en politibetjent.
Det må en 17-årig fyr nu forholde sig til.
Umiddelbart efter værtshusenes lukketid natten mellem fredag og lørdag i Nuuk opstod der slagsmål mellem flere personer ved en af byens værtshuse. En politipatrulje, som var i området, blev sendt til stedet.
- Ved politiets ankomst blev slagsmålet mellem flere personer forsøgt bragt til ophør, da en af de implicerede uden varsel tildelte en politibetjent et knytnæveslag i ansigtet. En ung mand på 17 år blev anholdt og er nu sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste, meddeler vagtchef hos politiet i Nuuk, Mikael B. Kofoed.
Den 17-årige kan nu se frem et retsligt efterspil.
Læs også: Politiet i Nuuk har haft en travl uge
Og: Blotter anholdt efter at have været på spil igen