Tasiorta ønsker hjælp til krænkere og ofre

Støtteforeningen for seksuelle misbrugte,Tasiorta, ønsker hjælp til begge parter i sager med seksuel karakter

Ofre og krænkere skal begge have hjælp, mener Tasiorta. Foto: Sermitsiaq Arkiv
Offentliggjort

Tasiorta hilser et professionelt rejsehold der skal afhjælpe seksuelt misbrugte velkomment, men understreger, at det er vigtigt, at både ofre som krænkere skal tilbydes hjælp.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse i anledning af dens ordinære generalforsamling, hvor emnet blev diskuteret.

- Vi er glade for de tiltag Naalakkersuisut for Familie har om at etablere et rejsehold, der skal behandle voksne med senfølger af seksuelt misbrug i barndommen, mener formand for Tasiorta, Kisea Bruun, men hun mener, at hjælpen både skal ydes til den krænkede som til krænkeren.

-Hvis behandlings- og forebyggelsesarbejdet mod seksuelle overgreb kun rettes mod ofrene og ikke mod krænkerne, vil det betyde nye ofre og længere tid for disse at bearbejde traumerne. Tasiorta er enige i, at der sideløbende med forebyggende indsatser på seksuelle overgreb på børn og unge, er behov for terapeutisk behandling af voksne i de kommende år. Voksne, der i deres barndom eller ungdom har været udsat for seksuelt misbrug og har gennemgået en vellykket terapeutisk behandling bliver stærke voksne, der positivt kan påvirke deres børn, familier og deres netværk og vil aktivt medvirke til forebyggelse - dem har vi alle sammen brug for, siger Kisea Bruun.

Powered by Labrador CMS