Annonce
Tasiilaq: Årets første forsyningsskib
Under høj sol anløb Royal Arctic Lines ”Malik Arctica” havnen i Tasiilaq på Grønlands østkyst.
Der var grund til glæde for borgerne i Tasiilaq mandag sidst på dagen.
Annonce
”Malik Arctica” anløb havnen på østkystbyen, og dermed var årets første forsyninger i hus.
Ægte sommervarsel
Mange af byens beboere var strømmet til havnen for at hilse skibet velkommen. Et ægte varsel om, at der nu er sommer, hvilket en næsten skyfri himmel understøttede.
Det er en festdag, når årets første forsyningsskib anløber med friske grøntsager og alle mulige andre varer.