ledighedsbekæmpelse
Tager skarpt afstand fra Anda Uldum-angreb
Borgmester Ole Dorph og kommunaldirektør Lars-Lennert Sandgreen, Qaasuitsup Kommunia, roser Naalakkersuisuts ledighedsbekæmpelse
Det falder Ole Dorph, Siumut-borgmester i Qaasuitsup Kommunia, for brystet, at Demokraternes Anda Uldum har udtalt sig meget negativt om Naalakkersuisuts ledighedsbekæmpelse.
Det sker i forbindelse med, at Naalakkersuisut har offentliggjort, hvordan de ekstraordinære 174,2 millioner kroner fra Anlægs- og Renoveringsfonden bliver fordelt. En fordeling, som Inuit Ataqatigiit og Demokraterne i Kommuneqarfik Sermersooq har kritiseret skarpt, fordi de mener, at Nuuk i den grad bliver forbigået af Naalakkersuisut med Siumut i spidsen.
Læs: Asii raser: Sermersooq igen nedprioriteret
Læs: Nye deprimerende arbejdsløshedstal
Forsvarer ledighedsbekæmpelse
Især er Ole Dorph og Lars-Lennert Sandgreen, administrerende direktør i Qaasuitsup Kommunia, tosset over, at Anda Uldum, som både er formand for Demokraterne og viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, har udtalt følgende:
- Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut kalder den ekstraordinære indsats mod arbejdsløshed for en solidarisk indsats, der kommer hele landet til gode. At sige sådan er en hån mod begrebet solidaritet og en hån mod borgerne i Nuuk.
Læs: D: Skandaløs nedprioritering af Nuuk
Læs: Kommuneqarfik Sermersooq trak sorteper
Men det er noget vrøvl, mener Ole Dorph og Lars-Lennert Sandgreen:
- Qaasuitsup Kommunia tager på det skarpeste afstand fra Anda Uldums udtalelse.
- Qaasuitsup Kommunia forstår godt Naalakkersuisut, og er yderst tilfreds med Naalakkersuisuts samfundssolidariske indsats mod arbejdsløshed. Indsatsen vil gavne hele samfundet, især i verdens største kommune Qaasuitsup Kommunia, lyder det fra dem, som henviser til ledighedstal i Qaasuitsup Kommunia (se tal under billedet).