Annonce
Syv personer venter på coronavirus-svar
Syv personer er i går og i dag blevet testet for coronavirus, hvorefter prøverne er eller vil blive sendt til København. Dermed er flere i hjemmekarantæne.
I går blev tre prøver fra personer, der havde tegn på at være coronavirus-smittet sendt til laboratorie-test i København. På søndag vil sundhedsmyndighederne sende yderligere fire test afsted.
Annonce
Landslæge Henrik L. Hansen siger til Sermitsiaq.AG, at han forventer, at vi står i en situation, hvor personer dagligt skal testes for den omstridte virus. Dermed kan antallet af test, der skal sendes til København på søndag, stige yderligere.
Et svar på laboratorie-testene vil først ligge klar på mandag.
De pågældende, der selv har henvendt sig til sundhedsvæsenet, sidder i frivillig hjemmekarantæne, så de undgår at smitte andre.