Svært at måle fattigdom

Fra næste år skal en vurdering af omfanget af fattigdom være del af den politisk-økonomiske beretning, som Naalakkersuisut årligt skal præsentere for Inatsisartut. Det er et enigt familie- og sundhedsudvalg, der bakker op om dette.

Det var Inuit Ataqatigiits inatsisartut-gruppe, der havde foreslået, at der skal udarbejdes en egentlig grænse for fattigdom.

Naalakkersuisut stillede et ændringsforslag, om at 'Naalakkersuisut i Politisk-Økonomisk Beretning for 2019 og fremadrettet, i et afsnit om centrale mål og indikatorer pålægges at indarbejde et særligt mål og indikatorer for omfanget af fattigdom. Udviklingen for disse indikatorer skal måles årligt med udgangspunkt i Grønlands Statistiks årlige publikation: De økonomisk udsatte'.

Grønlands Statistik definerer her økonomisk udsatte ud fra, hvor meget det pågældende tjener i forhold til resten af befolkningen.

Naturalieøkonomi

Problemet med den definition er dog, at den ikke tager højde for, at det er dyrere at bo i en by end i en bygd.

Der bliver her heller ikke taget højde for naturalieøkonomien, som for en del familier udgør en væsentlig del af 'indkomsten'.

Naalakkersuisut fastslår dog, at det ikke sådan uden videre er muligt at indregne naturalieøkonomien, da man ikke har metoder til at måle den for den enkelte.

Derfor bør man også være forsigtig med, hvordan man opfatter fattigdom, fastslår udvalget.

- Udvalget er opmærksom på, at fattigdomsbegrebet i en grønlandsk kontekst ikke må fremstå unuanceret og misvisende. Det er derimod positivt, at der indarbejdes nogle indikatorer for at markere omfanget af fattigdom, hedder det i betænkningen.

Forslaget skal efter planen behandles i Inatsisartut i dag.