Studerende: Mærkværdigt at begrænse folks valgret

Hos foreningen for de grønlandske studerende i Danmark, AVALAK undrer man sig over forslaget om, at tilflytter først skal have lov til at stemme til Inatsisartut efter to til syv år.

- At have en lovgivning, som modvirker engagement blandt nye borgere, herunder vores nuværende medlemmer, grønlandske studerende, som har haft en anden bopælsadresse under deres udannelse, finder vi mærkværdigt, skriver fungerende formand formand Aviaja Tindbæk Jørgensen i en udtalelse om forslaget.

Som reglerne er i dag, kan man først stemmet til Inatsisartut efter at man har boet et halvt år i Grønland. Den regel rammer også de grønlandske studerende i Danmark, hvis de vælger at vende hjem igen. Bliver Siumuts forslag til virkelighed, er der dermed en risiko for, at nogle af landets mest veluddannede borgere ikke må stemme i op til syv år.

Det er dog ikke blot de egne medlemmer, som Aviaja Tindbæk Jørgensen tænker på.

- Naalakkersuisuts egen redegørelse om fastholdelse og rekruttering fremviser, at man skal modarbejde parallelsamfundet, og at der fortsat er brug for udefrakommende arbejdskraft. Netop for ikke at miste værdifuld viden skal vi modarbejde, at folk føler sig uvelkomne, skriver hun.

- Det er Naalakkersuisuts egen redegørelse, der påviser at vi skal skabe et samfund, hvor vi ikke udelukker hinanden. Det er vigtigt at inkludere folket, herunder nye borgere og hjemvendte grønlandske studerende.

Samtidig peger hun på, at landet rent faktisk har brug for nye borgere

- På samme tid er landsplansredegørelsen udkommet og nævner, at den største udfordring for selvstændighed er affolkning. Vi har med andre ord brug for, at andre bidrager til samfundet, og med andre ord bliver grønlandske borgere.

- Vi håber som organisation, at man fremadrettet ser på debatter, der konstruktivt bidrager til merværdi for vores samfund, og medtager den viden som allerede er skabt på området. afslutter Aviaja Tindbæk Jørgensen sin udtalelse på vegne af AVALAK.