Stort tyveri hos Tele
Ukendte gerningsmænd har i nat stjålet elektronisk udstyr til en værdi af cirka 100.000 kroner fra Tele
Opdateret klokken 18.14: Genkender du personerne på billedet, så kontakt Nuuk Politi på 70 14 48.
Mindst to mænd brød i nat ind i Teles hovedbygning i Nuuk og stjal elektronisk udstyr for omkring 100.000 kroner, bekræfter Teles HR-chef Karl-Henrik Simonsen over for Sermitsiaq.AG.
Tyveriet fandt sted mellem klokken 05.15 og 05.35 fredag morgen, og der er primært blevet stjålet mobiltelefoner, fladskærme, iPads, fotoudstyr og USB-penne.
Gerningsmændene bar hætter under indbruddet, og Teles overvågningsbilleder er nu videregivet til politiet, der efterforsker sagen, oplyser Karl-Henrik Simonsen, der ligeledes understreger, at der ikke er blevet stjålet personfølsomme oplysninger om Teles kunder.
Gerningsmændene brød ind ved at smadre en rude og brække en dør op.
Hvis du har oplysninger, der kan føre til opklaring af sagen, har Tele Greenland udlovet en dusør på 5.000 kroner.
De stjålne ting er:
1 Nokia N9 16 GB sort
1 Samsung Galaxy Tab 8,9
1 Samsung Galaxy S2, sort
10 16 GB USB-penne
11 64 GB USB-penne
2 Grl. Android
1 Nokia 6700
1 Xperia Ray
1 HTC Smart
1 HTC Titan
1 Xperia Ray Pink
2 Xperia Ray Gold
2 Xperia Ray Sort
1 MacBookPro, 15" 2011 model (Tele-Post-klistermærke med UV-syreblæk på)
1 27" Apple Cinema Display, 2012 model (Tele-Post-klistermærke med UV-syreblæk på)
1 rød USB Podcaster mikrofon (Tele-Post-klistermærke med UV-syreblæk på)
1 taske med et Canon XA-10 HD videokamera med diverse tilbehør i (Tele-Post-klistermærke med UV-syreblæk på)
1 par Bose AE2-høretelefoner
2 iPad 3, 64 GB
1 XBox 360 med en LG Optimus 7-mobiltelefon indeni
1 42" fladskærm af mærket LG
Derudover er der stjålet tre mobiltelefoner tilhørende Teles medarbejdere.