pilluaritsi
Stor check til kunstnere
Salget af tillægsværdifrimærke har indbragt kunstnernes sammenslutning Kimik 100.000 kroner
Kunstnersammenslutningen Kimik har fået en kærkommen håndsrækning til markering af sammenslutningens jubilæum om to år. En tillægsværdifrimærke har i løbet af 2,5 år indbragt 100.000 kroner, der blev overrakt mandag.
Det var med et stort smil, at formanden for Kimik, Buutik Pedersen, modtog checken, der blev overrakt af frimærkechef Allan Pertti Frandsen, Tele-Post.
- Det er en stor glæde for Tele-Post. at kunne støtte kulturen i Grønland. Rigtig mange ønsker heldigvis at købe dette særlige frimærke og give 50 øre ekstra, når brevet skal frankeres. Desuden er tillægsværdifrimærkerne meget populære blandt samlerne verden over, sagde Allan Pertti Frandsen ved overrækkelsen.
Kimik har 20-års jubilæum i 2015, og markeringen af jubilæet er allerede under forberedelse.
- Denne store gave er en fantastisk mulighed for os i forberedelserne til vores 20-års jubilæum i 2015, hvor vi blandt andet vil udgive en bog, siger Buuti Pedersen.