Stille og rolig pinse for politiet i Nuuk
Den forløbne uge har været en forholdsvis stille en af slagsen for ordensmagten i hovedstaden
Det blev for politiet i Nuuk en stille sidste uge, som blev afrundet med pinsen.
- Ugen har ikke båret præg af de store hændelser, men til gengæld er der blevet brugt en del ressourcer på gråzone-opgaver, som involverer kontakt med mere eller mindre psykisk uligevægtige personer. Det er en persongruppe, som i mange tilfælde har det svært med at klare sig ude i samfundet på lige fod med alle andre, fortæller vicepolitikommissær Søren Bendtsen, vagthavende hos politiet i Region Hovedstaden.
- Vi får dog løst opgaverne i samarbejde med sundhedsvæsnet, som i de fleste tilfælde overtager opfølgningen, så de involverede personers interesser varetages så godt, som det er muligt, og af de rette mennesker, siger Søren Bendtsen.
Udpluk af anmeldte hændelser hos politiet i Nuuk:
- Husspektakler: 16
- Gadeuorden: 4
- Berusere: 2
- Vold: 2
- Voldtægt: 1
- Hærværk: 5
- Tyveri: 8
- Indbrud: 3
- Butikstyveri: 6
- Færdselsuheld: 1
- Spirituskørsel: 1