Sprogdebatten er en del af afkoloniseringsprocessen

Sprogdebatten er nødvendig og skal have sin tid, og meningerne bør ikke dysses ned.

Det mener Bendt Kristiansen, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Qaasuitsup Kommunia valgt for Inuit Ataqatigiit.

Han mener, at sprogdebatten i sig selv er samfundsudvikling for et tidligere koloniland som Grønland. Det skriver han i et interessant læserindlæg i Sermitsiaq, der udkom fredag den 3. maj.

- Vi skal have afdækket problemets kerne, som på mange måder er plantet i politisk historiske beslutninger, men med konsekvenser på et personligt plan - afkoloniseringsprocessen, skriver han.

- Det er på tide, at debatten videreføres af uafhængige eksperter såsom antropologer med kolonialisme som ekspertise, så vi kan debattere disse forhold uden partipolitisk tilknytning. På den måde kan vi bedst takle emnet samfundsmæssigt, for partipolitik vrider emner til partiholdninger og vrede blandt befolkningen, skriver Bendt Kristiansen, der mener, at det er meget upolitisk af Parti Inuit at tage emnet op som partipolitisk ideologi.

Gidseltagning ved højlys dag
- Det svarer til ’gidseltagning ved højlys dag’, og Partii Inuit tager patent på en del af samfundsudvikling, som vi befinder os midt i. Mange mennesker føler på den måde, at det først er nu, man får øjnene op for dem og gør noget for dem, selvom landet i sin udvikling over tiden har struktureret samfundet blandt andet igennem uddannelsessystemet, således at man gennem uddannelse kan løfte sig og samfundet til rette, siger Bendt Kristiansen.

Køb Sermitsiaq nummer 18 her: