UPS!

Spritbilist kørte i udgravning

En bilist kørte i nat sin bil direkte i udgravningen ved Aqqusinersuaq i Nuuk

I disse dage er man ved at lægge ny kloak i Nuuk midtby, derfor er der gravet op tværs over Aqqusinersuaq ud for rådhuset i Nuuk. En bilist røg i nat i udgravningen
Offentliggjort

Om det skyldtes den spirituspåvirkede tilstand, dårlig afmærkning af udgravningen, eller om en 25-årig bilist bare havde glemt, at der er gravet op tværs over vejen Aqqusinersuaq ud for rådhuset i Nuuk, kunne vagthavende hos Nuuk Politi ikke udtale sig om.

Men fakta er, at den 25-årige spirituspåvirket bilist kørte i udgravning og blev, efter han blev fisket op, indbragt til stationen til udtagning af blodprøve.

Det skete natten til fredag.

Vagthavende oplyser, at hverken den 25-årige eller hans to passagerer kom noget til ved uheldet.

Powered by Labrador CMS