håndbold
Sparede småskadede spiller til semifinalen
I den sidste indledende kamp ved kvalifikationen til de Panamerikanske Mesterskaber i Puerto Rico fik anden kæden lov til at bevise sit værd mod værtsnationen.
Det blev heller ikke til sejr til de grønlandske håndboldkvinder ved den sidste af de indledende kampe ved NORCA-turneringen, der fungerer som kvalifikation til de Panamerikanske Mesterskaber i Puerto Rico.
Kampen mod Puerto Rico endte 32-27 i værtsnationens favør.
Det betyder dog ikke så meget, da alle fire hold på forhånd var sikret en plads i semifinalerne.
Af samme grund valgte landstræner Johannes Groth at spare flere af småskadede spiller forud for semifinalen i aften, hvor USA bliver modstanderen.
- Det betød jo også at anden kæden blev afprøvet under hele kampen, hvilket kan have den afgørende faktor mod netop USA, skriver Grønlands Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.
USA ligger på førstepladsen efter de indledende runder.
Kampen mod USA spilles i aften klokken 19.30 grønlandsk tid.