inatsisartut i gang igen

Skattereform og lavere lufthavnsafgifter til debat

Inatsiartut debatterede tirsdag landets økonomiske situation

Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit mener, det ser sort ud for landsøkonomien
Offentliggjort

Debatten i Inatsisartut tirsdag om den politiske og økonomiske beretning blev ikke uden afstikkere.

Efter naalakkersuisoq for finansers oplæg startede den brede debat, og Inuit Ataqatigiits Peter Olsen luftede et nyt forslag:

- Der tales kun om afgiften på krydstogtskibe. Sæt i stedet de høje lufthavnsafgifter ned, og jeg tror, at flere vil rejse i Grønland, sagde han fra salen.

Til det svarede Siumuts finanspolitiske ordfører, Jens Immanuelsen, at hans parti ikke kun støtter en nedsættelse af krydstogtsafgiften men også byder forslaget om lavere lufthavnsafgifterne velkommen.

Læs også: Siumut: Hjemtag hele ansvaret for Thule Air Base

'Ingen økonomisk selvstændighed'
Men det blev ikke kun ved høfligheder mellem partierne. Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit savner realitetssans i den økonomiske debat.

- Naalakkersuisut sammenligner landets økonomi med en kajak med bunden i vejret, og jeg ser ingen udsigt til økonomisk selvstændighed heller, sagde hun.

IA til angreb
Ane Hansens indlæg startede et mindre angreb fra Inuit Ataqatigiit.

- Det er bydende nødvendigt med en skattereform, hvor de mange økonomisk svage bliver stillet bedre, så ikke de rige ikke bare bliver rigere, mens de fattige mere fattige, lød det fra Aqqaluaq B. Egede.

- Naalakkersuisut ønsker kun at forbedre de økonomiske vilkår for virksomhederne, og Naalakkersuisut vil hente pengene fra de mindst bemidlede og dem, der mest har brug for hjælp, sagde han med hentydning til regeringskoalitionens første spareforslag med en opstramning af reglerne for førtidspension.

Læs også: IA vil forhindre 'ressourceforbandelse'

Powered by Labrador CMS