efterårssamling 2013
Siumutter: Ny G-60-politik er indført i Qaasuitsup Kommunia
Jens Imanuelsen fra Siumut vil have Qaasuitsup Kommunias størrelse drøftet i Inatsisartut på efterårssamlingen
Der er intern uenighed i Siumut om størrelsen af Qaasuitsup Kommunia.
Borgmester Ole Dorph fra Siumut lægger ikke op til umiddelbar splittelse af den nordgrønlandske storkommune, mens hans partikammerat fra Upernavik Jens Immanuelsen gerne ser en anden løsning.
- Vi må stoppe den dårlige service af borgerne i kommunen. Der er blevet færre kommunalt ansatte i mindre byer og bygder og serviceringen af borgerne centraliseres. Der er indført en ny G-60-politik i kommunen, siger Jens Imanuelsen, som er medlem af Inatsisartut.
Han har stillet et forslag til forespørgselsdebat på efterårssamlingen, som starter fredag den 13. september. Jens Imanuelsen er også medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia og har været med i politik i mange år blandt andet også som borgmester i Upernavik.
- Vi kan ikke stiltiende bare og se på, at serviceringen af borgerne bliver dårligere i otte byer og 32 bygder. Jeg er bange for, at udviklingen i kommunen stopper, siger Jens Imanuelsen.
- Det har været formålet, at bostederne skal have samme erhvervsgrundlag og eksistensgrundlag. Den politik skal være i centrum, og den skal være kommunens styrke, siger han.