Siumut vil have Naalakkersuisut til at reagere

Også Siumut lægger nu pres på Naalakkersuisut om at reagere på det russiske justitsministeriums suspendering af Raipon

Raipon er den største organisation for russiske oprindelige folk i den nordlige del af Rusland. Foto: Raipon
Offentliggjort

Siumuts formand er også vred over, at den russiske regering har besluttet at suspendere Raipons aktiviteter i seks måneder.

- Den russiske organisation er en af vores nærmeste samarbejdspartnere som Permanent Participants i vores arbejde i Arktisk Råd, forklarer Aleqa Hammond.

Derfor har hun i et paragraf 37-spørgsmål spurgt, om Naalakkersuisut vil rette henvendelse til den danske regering om at støtte Raipon og opfordre den russiske regering til at annullere deres beslutning om at suspendere Raipons aktiviteter i seks måneder.

Læs "Kræver maksimalt pres på Rusland"

Læs "Doris: Tvangslukning er uacceptabel krænkelse"

Læs "ICC håber på hurtig løsning i Rusland"

Derfor skriver Aleqa Hammond, at det er vigtigt for Grønland at sikre en demokratisk arbejdsgang nationalt og internationalt med vores samarbejdspartnere i alle lande og organisationer.

- Raipon er en af vores nærmeste samarbejdspartnere i Arktisk Råd, og Siumut vil mene, at den russiske regerings suspendering Raipons aktiviteter vil svække mindretallets stemme nationalt og internationalt. Dette mener Siumut er en krænkelse af demokratiet og de principper, vi som oprindelige folk har til fælles. Det giver mig anledning til at spørge Naalakkersuisut om de har tænkt sig aktivt at være med til at markere, at sådanne sanktioner ikke er i tråd med FNs deklaration for oprindelige folk, siger Siumuts formand.

Powered by Labrador CMS