boliger
Siumut Sisimiut: Lavtlønnede skal have mulighed for at få egen bolig
Siumuts afdeling i Sisimiut kræver også et seminar om boliger. De høje huslejesatser, høje varmeregninger og ikke mindst boligsikringsområdet bør diskuteres og vurderes, lyder det fra bestyrelsen
Som skrevet her på hjemmesiden afventer 398 Ini-lejere udsættelse på grund af restancer. Tallet omfatter 394 lejere i kommunale og selvstyreejede boliger og fire lejere i Illuuts boliger.
Nordkommunens socialudvalgsformand, Siumuts Jess Svane, der er også er næstformand i Inatsisartuts Familie- og Sundhedsudvalg, har i kraft af sit formandskab i Qaasuitsup Kommunias socialudvalg tidligere på måneden taget kontakt til borgmesteren i Qaasuitsup Kommunia, Siumuts Ole Dorph, og forlangt en undersøgelse af mulighederne for et landsdækkende seminar om det stigende huslejerestancer.
Medlem af Inatsisartut for Siumut, Ineqi Kielsen, og kommunalbestyrelsesmedlem i Qaasuitsup Kommunia, Palle Jeremiassen, ønsker også et landsdækkende seminar.
Læs: Jess Svane kræver seminar om stigende huslejerestancer
Læs: Ineqi Kielsen melder sig i ‘huslejerne er for høje’-koret
Støtter partifæller
Siumuts afdeling i Sisimiut, der har holdt generalforsamling den 10. februar, støtter Qaasuitsup Kommunias kommunalbestyrelsesmedlemmer Palle Jeremiassens og Jess Svanes og ikke mindst Inatsisartut-medlem Ineqi Kielsens - alle fra Siumut - ønske om et boligseminar.
For Siumut Sisimiut mener, at man i boligseminaret blandt andet bør diskutere og vurdere de høje satser på husleje, høje varmeregninger og ikke mindst boligsikringsområdet.
- Derudover mener vi, at det er på tide at vurdere og forbedre finansieringsmuligheder for at kunne anskaffe egen bolig og mulighederne for at de lavestlønnede kan få egne boliger. Vi skal have forbedret kvaliteten i byggeriet, så vores børn og efterfølgende generationer ikke skal stå med de udfordringer, vi i dag har med en alt for tidligt nedslidt boligmasse, skriver Siumut Sisimiuts formand Lars Jørgen Kleist i en pressemeddelelse.
Her er den nye bestyrelse i Siumut Sisimiut:
- Formand: Lars Jørgen Kleist
- Næstformand: Søren Alaufesen
- Kasserer: Ejnar Lundblad
- Sekretær: Hans Kristian Petrussen
- Bestyrelsesmedlem: Frederik Olsen
- Suppleant: Amalie Kleist
- Suppleant: Kristina M. Kleist